... må jeg finde det bedste frem i mit eget selskab. det er som om jeg de seneste to måneder, har mistet alt hvad der minder om selvstændighed, og er blevet utrolig dårlig til at være alene. jeg kan lige pludselig ikke klare mig selv, eller finde ud af at underholde mig selv i mere end 10 minutter. hvor er det sørgeligt. men omvendt, er det ganske fantastisk at have så underskønne mennesker omkring sig, at man savner så snart de er ude af syne.
nå men! skæbnen vil, at mit kære billedrørs tv ikke virker fortiden, og jeg er derfor flyttet ned i stuen med et tæppe og et par puder. det startede godt ud med 2* live fra bremen, men nu er stemningen ligesom vendt, og der er istedet en udsendelse om amerikas værste seriemordere. den slags tv som ikke rigtig harmonerer med min frygt for alverdens farer efter mørkets frembrud. egentlig er det jo meget enkelt: sluk tv'et. men det afholder min nysgerrighed mig fra. egentlig klamt. men som mange andre lader jeg mig underholde af andres ulykke. bizarre og uhyggelige historier, som mange nysgerrige lytter til og lader sig underholde af. det er vel i nogen grad ligesom når en gruppe mennesker samles omkring ulykkesteder. når der sker ulykker i trafikken, stimler vi til som gribbe om et dyr død af tørst. vi fotograferer, optager og spærrer for politi og redningsfolk, istedet for at lade dem der skal gøre deres arbejde komme til. pinligt og trist at nogen opfører sig så respektløst.
men nu tilbage til mit tv program. for på den anden side, kan man spørge sig selv, om det ikke er en del af livet? at ikke alle mennesker er raske i hovedet, at nogen er født med en trang til at slå andre mennesker ihjel. det er vel sundt at se hvordan den virkelige verden er? jeg ved det ikke. men jeg tror jeg vil smutte i tryghed under dynen, og lukke øjnene for den del af virkeligheden i nat. håbe på det bedste.
ganske fantastisk til at finde ro med. i hvertfald for mit vedkommende, tryghed.
http://www.youtube.com/watch?v=ouANEo2w0Pg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar